• Indlæser...

Vådrumsbelægning, vinylgulve og miljø

Det er let at tænke, at vinyl er noget, man bør fravælge, hvis vi skal leve og værne om vores klima. Men teknologien udvikler sig, og i dag kan vi genanvende store mængder vinylgulve.

Hos Tarkett arbejder vi med vinyl på en miljøfokuseret måde og efter følgende principper:

  • Den vinyl, vi producerer, indeholder eller afgiver hverken potentielt skadelige stoffer som fx ftalater eller biocider. Det er vigtigt for indeklimaet, men også afgørende for, at vinylen kan genanvendes.

  • Vores vinylgulve er produceret med henblik på at kunne genanvendes.

  • Vi investerer i teknologi for at fremstille vinyl med biobaserede i stedet for fossile råmaterialer.

Vinylgulve og cirkulær økonomi

Takket være ny og banebrydende teknologi kan Tarketts homogene vinylgulve, der er produceret efter 2011, sendes tilbage og indgå som råvare i produktionen af nye gulve. De gamle, oprevne gulve transporteres til vores anlæg i Ronneby i Sverige, hvor de omdannes til granulat, renses for lim og spartelmasse og tørres. Homogene vinylgulve fra Tarkett kan derfor allerede indgå i en cirkulær økonomi.

Tarkett har i lang tid genanvendt produktionsrester fra vores egen produktion. Siden 90’erne har vi også indsamlet og taget monteringsrester retur. At retursystemet ReStart® til indsamling og genanvendelse allerede var på plads, var en forudsætning for det næste skridt: At indsamle og genanvende oprevne gulve.

Placeholder

Vinylgulve og indeklima

Fælles for alle vores vinylgulve er, at de er ftalatfri og har lave emissioner. Den blødgører, vi bruger i vores gulve, er også godkendt til brug i fødevareemballage og legetøj til børn. Vores gulve er desuden fri for biocider, altså antibakterielle tilsætningsstoffer. Det betyder, at alle vinylgulve fra os bidrager til et godt indeklima for dig og dit hjem.

2011: Fabrikken i Ronneby ophører med at bruge ftalatholdige blødgørere i produktionen af homogene vinylgulve.

2014: Introduktion af ftalatfri teknologi i alle produktionsenheder for vinylgulve hos Tarkett.

Vinylgulve og klima

I dag kan vi genanvende alle vores homogene vinylgulve i iQ-serien 100 procent, og de nye gulve produceres med cirka 30 procent genanvendt råvare. Heterogene vinylgulve til boliger kan stadig ikke genanvendes, men udviklingen går hurtigt. Den største udfordring, vi ser, er faktisk at få gulvene retur, når de bliver oprevet, mange år efter de er lagt. Her samarbejder vi med vores forhandlere og gulvbranchen om at gøre det nemmere at returnere gamle gulve. Vi arbejder også aktivt på at få en tilsvarende løsning for retur af gulve fra private projekter.

Vores vinylgulve