Heritage er et rustikt, svanemærket egetræsgulv, formet af naturen selv. Gulvets naturlige farvenuancer og detaljer fremhæves af en hårdvoksolieret overflade, der giver gulvet et udtryk med karakter og dybde – som hundrede års patina. For at understrege den autentiske charme er der en livlig variation af mørke knaster, håndspartlede knaståbninger og revner, hvoraf nogle bevidst ikke er fuldt spartlede. Heritage fås i flere farver, alle med en dybt børstet overflade.